Glad, stærk, lettet og stolt gik hun ud af døren

18. marts 2016

Hun fortæller hvordan hun endelig nu har fået sagt fra i en relation, der har været udfordrende. ”I andre relationer med mine veninder kan jeg godt være ærlig og mig selv, men i denne relation har det altid været meget svært for mig.” fortæller hun.

Nu skete det så endelig. ”Jeg mærkede bare en vrede og nu er det nok.” fortæller min klient.

Vrede er en følelse som denne klient har undertrykt i mange år og været bange for at mærke.
Måske du også kan genkende det? Det oplever jeg i hvert fald, at mange at mine klinter kan. De er så bange for at gøre andre ondt eller skuffe andre, hvis de står op for dem selv.

Min klient var tydeligvis fyldt af kraft. Det er nemlig en stor kraft der gemmer sig under vreden. En kraft hun fik brugt til nu endelig at stå op for sig selv. Da hun fortæller om det får jeg tårer i øjnene. Jeg fornemmer den fred og lettelse, der er i hende nu, men hun fortæller om hvor godt det føles endelig, at kunne tale og handle fra dette nye sted i hende.

At hun kan det nu kommer af at hun har arbejdet seriøst med sin proces. Hun er kommet i terapi regelmæssigt og har godt vidst, at det var hende det skulle gøre arbejdet og at min opgave har været at holde rummet, støtte, guide og bare være der uanset hvor hun var i sig selv. Hun har taget sig tiden til det og vidst det krævede tålmodighed.

”Gaverne” har hun så langsomt åbnet op én for én og i dag blev det så ”gaven” ved nu også at indeholde en form i hende der har kraft og mod nok til at stå op for sig selv uden af være bange for at miste den anden relation. Netop den angst, der har holdt hende tilbage for at gøre det tidligere.

Det er muligt at komme derhen hvor vi ønsker at være, hvis vi tør gå skridtene.

Med ønske om en dejlig aften til dig.

Kærligst
Sasjamille